Betaling kan fortages med MobilePay eller kontant. Vi kan ikke tage imod dankortbetaling.
Hos Blegind Fodterapi får du en professionel fodbehandling, hvor vi tager hånd om dine fødder. Fodbehandlingen indledes med et rensende urtebad med æteriske olier af bjergfyr, rosmarin og lavendel. Hård hud fjernes og hælrevner behandles. Neglene klippes, files og renses, og behandlingen afsluttes med en god creme.
Vi tilbyder også behandling i eget hjem.
En luksus fodbehandling indledes med et lunt fodbad tilsat velduftende soak, som renser nænsomt og blødgør huden.
- Hård hud og ligtorne fjernes nænsomt og hælrevner behandles.
- Neglene klippes, slibes og renses og evt. fortykkede negle slibes ned.
- Fødderne behandles med en cremet scrub, som fjerner døde hudceller.
- Derefter smøreres fødderne ind i en plejende maske, som tilfører intensiv fugt og næring til huden, der vil fremstå sund, frisk og velplejet.
- Behandlingen afsluttes med en lækker plejende creme, som tilfører fugt og næring og som efterlader huden silkeblød og smidig.
Når du bestiller tid til CND Shellacbehandling får du først en almindelig fodbehandling, for at sikre os, at dine negle og fødder er klargjorte og nyslebne til Shellaclakeringen.
Neglene lakeres bagefter med CND Shellac, som er en professionel lak, der giver de smukkeste lakeringer med høj glans, der holder i op til 6 uger.
Behandlingen afsluttes med en god creme.
Ønskes fransk lak er der en merpris på kr. 50,-
Oplever du enkelte problemer med dine fødder, så har vi også mulighed for at behandle præcis det som dine fødder har brug for.
Det kan f.eks. være følgende:
- Førstegangsbehandling af fodvorte
- Beskæring/fjernelse af ligtorn
- Nedgroet tånegl
Bemærk at beskæring af fodvorter eller behandling af ligtorn er inkluderet i prisen på en almindelig fodbehandling.
Nedgroede negle kan give mange smerter i fødderne, og derfor er det vigtigt at neglene behandles med korrekt bøjlebehandling.
Hos Blegind Fodterapi giver vi dig den behandling du har brug for, så dine smerter forsvinder, og vejleder derudover gerne i optimalt fodtøj og korrekt negleklipning.
Døjer du med ondt i fødder, knæ eller ryg, så kan det skyldes fodtøjet. Fødder er unikke, og derfor kan alle have behov for skoindlæg.
Hos Blegind Fodterapi benytter vi os af Formthotics såler, som vi personligt tilpasser lige netop dine fødder, så de giver den støtte og komfort, dine fødder kræver.
Indlægget placeres i skoen, hvorefter indlægget opvarmes i skoene i en speciel varmemaskine. Skoen tages på, og fødderne korrigeres til den rette støtte. Hvis der er behov, kan indlægget tilpasses yderligere med specialtilpassede kiler.
Har du smerter i fødderne kan akupunktur ofte hjælpe. Steffen har specialiseret sig i smertebehandling og anvender ofte akupunktur i forbindelse med gigtsmerter, inflammation i svangsenen/hælspore, hæl- og achillessene smerter.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
Telefontid: mandag til torsdag fra 9:00-10:30